Curriculum Vitae

TORBEN PRESSE2Torben Enghoff (f. 1947), saxofonist, komponist, skribent.

Spillede allerede i 50’erne, bl.a. violin og klarinet. Saxofon fra 1961, prof. fra 1967 med Maxwells, Creme Fraiche, Radiojazzgruppen, Santa Cruz etc. Har spillet med udenlandske jazznavne, bl.a. Pepper Adams og Red Rodney samt førende danske musikere som Thomas Clausen, Alex Riel, Jesper Lundgaard og Jørgen Emborg.

Enghoff dannede i 1986 Ny Dansk Saxofonkvartet og i 1997 Copenhagen Saxophone Quartet, to klassiske kammerensembler. Begge kvartetter har spillet i en lang række lande, indspillet en række CD’ er og uropført værker skrevet til dem af danske komponister som Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen – Holmgreen og Per Nørgård. I 2003 vandt Enghoff og saxofonkvartetten DR’s P2-pris for en CD med sonater af Scarlatti.

Enghoff har siden 1998 været aktiv som komponist af partiturmusik, overvejende kammermusik og korværker.
Musikken er blevet spillet af bl.a. Cikada String Quartet, DR UnderholdnigsOrkester, Kontrakvartetten og Oslo Filharmoniens Blæserkvintet. Korsange er koncertopført og indsunget på CD af Musica Ficta og Lille MUKO.
I 2006 udkom en CD med kammerværker indspillet af bl.a. Kontra Kvartetten, Carion og Cikada String Quartet.

Fra 2007 duo med jazzpianisten Søren Kristiansen. CD med denne duo udkommet 2009.

Siden 1970 har Enghoff virket som skribent, specielt indenfor jazzområdet. Han har bl.a. skrevet en bog om saxofon, en samling flerstemmige stykker til brug for undervisning og er bidragyder til Gad’s musikleksikon.